Du er her: Forside / Nedrivning / Vejledninger om byggeaffald / Rådgivere / Før igangsætning / Forundersøgelser og planlægning

Forundersøgelser og planlægning

Nedrivning og renovering adskiller sig fra nybyggeri ved, at der sjældent foreligger detaljerede oplysninger om de anvendte stoffer og materialer. Det betyder, at det næsten altid vil være nødvendigt at gennemføre forundersøgelser i byggeriet.

Mange rådgivere overser, at affaldsplanlægning er en meget vigtig at del af planlægningen af et byggeprojekt. Dette gælder særligt ved nedrivningsprojekter, hvor der produceres store mængder af bygge- og anlægsaffald.

Grundige forundersøgelser er afgørende for at kunne planlægge og projektere nedrivning eller renovering af en bygning ansvarligt. Af hensyn til genanvendelsesmuligheder, miljø og arbejdsmiljø er det vigtigt at vide, hvilke materialer og eventuelle miljøfarlige stoffer de gamle byggematerialer indeholder.

Information fra forundersøgelsen skal bruges bl.a. til at planlægge håndtering af bygge- og anlægsaffald.

Der findes imidlertid ingen klare anvisninger for, præcis hvordan arbejdet med screening og kortlægning skal gennem­føres – ud over de opstillede krav i Affaldsbekendtgørelsens kapitel 11 samt tilhørende bilag 7 – og der er heller ikke begrænsninger for, hvem der må foretage screening og kortlægning.

DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer) har imidlertid udarbejdet en række anbefalinger til scree­ning og kortlægning.  

Screening for miljø- og sundhedsskadelige stoffer tidligt i forløbet
En screening er en indledende vurdering af behov for nærmere kortlægning af miljøfarlige stoffer i en bygning. Den er normalt baseret på oplysninger om byggeår, bygningens anvendelse og de brugte byggematerialer.

Screening for PCB, tungmetaller eller andre miljø- og sundhedsskadelige stoffer, der findes i byggeriet, kan med fordel ske tidligt i forløbet. Dette vil sikre, at eventuel tilstedværelse af miljøfarlige stoffer er kendt, når der skal opstilles budgetter for projektet, og inden man når for langt med projekteringen. 

Læs om lovgrundlag for screening og kortlægning, og om den gode kortlægningsrapport.

Læs mere om miljøfarlige stoffer her.

Kortlægning af miljø- og sundhedsskadelige stoffer som en del af de øvrige forundersøgelser
Håndtering af miljøfarlige stoffer er i dag forbundet med betydelige udgifter. Det er derfor vigtigt, at både omfanget af eventuelle miljøfarlige stoffer og planen for at håndtere dem korrekt er afklaret, før der indhentes priser på nedrivnings- eller renoveringsopgaven. Usikkerheder om omfanget og kravene til bortskaffelse vil føre til usikkerheder med hensyn til prisen for udførelsen og medføre risiko for, at de tilbud, bygherren får, ikke dækker, hvad der reelt er behov for.   

En kortlægning har som formål at identificere de miljøfarlige stoffer og deres udbredelse i en bygning. Den er baseret på prøvetagning af bygningsmaterialerne.   

Den nærmere kortlægning af de miljø- og sundhedsskadelige stoffer kan med fordel udføres i forbindelse med øvrige forundersøgelser, der udføres som del af planlægningen.   

Særligt i forbindelse med renovering er det vigtigt at sikre, at kortlægningen målrettes mod de bygningsdele som berøres af renoveringen.  

Forhåndsdialog med kommunen om forventninger og krav til forundersøgelser
Kommunerne har ikke helt de samme regler og følger ikke helt samme praksis. Det er derfor altid en god idé, at kontakte kommunen for at høre, hvilke forventninger og krav de har til screening og kortlægning. 

Der vil her være relevant at få klarhed om, hvilke stoffer kommunen som minimum finder relevante for screenings- og kortlægningsarbejdet samt hvilke værdier for rent, forurenet og farligt affald kommunen arbejder ud fra lokalt. Desuden er det relevant at kende kommunens forventninger til rensning af forskellige materialetyper.

 

Det gode kortlægning

For at den kan anvendes i en byggesag og i forbindelse med eventuel myndighedsbehandling, bør en god kortlægningsrapport bør som minimum give følgende informationer:

Formål med kortlægningen

  • Hvad skal rapporten bruges til?
  • Hvem er målgruppen?
  • På hvis vegne er rapporten udarbejdet?

Afgrænsninger

  • Hvilke dele af bygningen er undersøgt?
  • Hvilke stoffer er omfattet af kortlægningen?
  • Årsagen til en specifik afgrænsning?

Bygningsoplysninger

  • Bygningens størrelse
  • Alder
  • Tidspunkt for større ombygninger
  • Anvendelse
  • Tegninger over bygningen

Oplysninger om prøvetageningen

De centrale oplysninger om prøvetagningen skal indgå i rapporten, herunder:

  • Fotos og tegninger, der angiver, hvor prøverne er taget
  • Hvorfor er prøverne taget et bestemt sted?
  • Hvordan er prøverne taget?
  • Er det overfladeprøver eller borekerneprøver?
  • Er det samleprøver eller enkeltprøver?
  • Er prøverne viderebearbejdet, fx knust/neddelt, inden analyse?
  • Hvor mange prøver er der taget?
  • Hvem har taget prøverne?
  • En entydig prøvebetegnelse og tydelig nummerering af prøverne

Analyseresultater


Analyseresultaterne skal præsenteres, så modtageren af rapporten tydeligt kan se, hvilke prøver der har fået hvilke analyseresultater.

Udover selve analysesvaret indeholder en analyserapport fra laboratoriet normalt en række oplysninger om prøverne (fx detektionsgrænser, usikkerheder etc.). Findes disse oplysninger imidlertid ikke i selve analyserapporten, kan de typisk fås ved henvendelse til analyselaboratoriet. En kopi af dette bør indgå i rapporten.

Konklusioner

En god rapport indeholder en konklusion, som giver svar på de spørgsmål, der blev stillet som formål for rapporten.

  • Hvad betyder prøveresultatet for sagen?
  • Hvilke beslutninger kan man træffe på baggrund af prøverne?