Du er her: Forside / Nedrivning / Vejledninger om byggeaffald / Bygherrer / Efter udførelsen

Efter udførelsen

Som bygherre har du pligt til at sikre, at bygge- og anlægsaffaldet havner det rette sted.

Vigtigt at få dokumentation
Som bygherre og affaldsproducent er du forpligtet til at kunne godtgøre, at bygge- og anlægsaffaldet er håndteret i overensstemmelse med regulativet i kommunen.

Du skal endvidere kunne dokumentere, at væsentlige dele af det kildesorterede erhvervsaffald, der er egnet til materialenyttiggørelse, forberedes til genbrug, genanvendes eller anvendes til anden endelig materialenyttiggørelse.

Skriv affaldet ind i udbudsmaterialet
Du kan som bygherre og dermed som den, der betaler for at få arbejdet udført, med fordel kræve i dit udbudsmateriale, at entreprenøren fremkommer med oplysninger om, hvortil affaldet er bortskaffet. Du kan læse om det gode udbud her. Ifølge affalds­reglerne (og de almindelige regnskabsregler) bør entreprenøren altid kunne forevise en kvittering fra affaldsmodtageren. Denne kvittering kaldes typisk en "vejeseddel". 

Uforurenet, kildesorteret bygge- og anlægsaffald kan som udgangspunkt nyttiggøres direkte efter forarbejdning  uden at skulle forbi et etableret affaldsmodtagean­læg og vejes. I sådanne tilfælde bør du bede entreprenøren om en erklæring (kvittering), der angiver præcist, hvor dit genanvendelige affald er sendt hen. Af kvitteringen bør det fremgår, hvilke materialer og mængder der er tale om, og hvem der har kørt affaldet til slutdestinationen.

Bemærk at der for natursten, tegl og beton er krav om nedknusning inden affaldet anvendes som erstatning for naturlige råstoffer. Læs mere om baggrunden herfor i Miløstyrelsens Vejledning om håndtering af bygge- og anlægsaffald.

Hvor længe må man opbevare affald og andre materialer fra nedrivning?
Ved oplagring af affald for senere at bortskaffe eller deponere det vil oplaget efter 1 år blive betragtet som et deponeringsanlæg, mens oplag for at nyttiggøre affaldet kan ske i op til 3 år, før oplaget betragtes som deponering.

Kildesorteret, uforurenet affald
Hvis bygge- og anlægsaffaldet er sorteret og uforurenet, må det uden tilladelse oplagres på nedrivningsstedet i op til et år.

Kildesortering defineres i Affaldsbekendtgørelsen som Sortering på det sted, hvor affaldet genereres, i affald egnet til materialenyttiggørelse, forbrændings- og deponeringsegnet affald samt sortering efter materiale og anvendelsesform. 

Materialer til direkte genbrug
Materialer til direkte genbrug vil som udgangspunkt kunne opbevares på nedrivningspladsen uden tidsbegrænsning. Affaldsproducenten bør dog til enhver tid kunne redegøre for ejerskabet til materialerne, og opbevaringen må ikke kunne være til fare eller gene for ydre miljø, naboer mm. Ejeren skal endvidere kunne redegøre for den forventede anvendelse, da tidsubegrænset oplag vil kunne medføre, at materialerne bliver anset for affald.

Ikke kildesorterede materialer og lettere forurenede materialer til nyttiggørelse
Ikke kildesorterede materialer og lettere forurenede materialer til nyttiggørelse kan midlertidigt oplagres på nedrivningsstedet i op til et år. Dette vil dog kræve, at der indhentes tilladelse i henhold til Miljøbeskyttelseslovens §19.

Affald til deponering og forbrænding
Affald til deponering og forbrænding kan oplagres på nedrivningsstedet i op til et år, forudsat at opbevaringen sker på en forskriftsmæssig måde, der ikke udgør en risiko for miljø eller sundhed.   

Hvad må jeg aflevere på genbrugspladsen?
Reglerne for, hvad der må afleveres på genbrugspladsen, varierer lidt fra kommune til kommune, men typisk gælder:

  • Privatpersoner kan frit aflevere affald fra egne aktiviteter på genbrugspladsen, og betalingen sker via en fast årlig betaling til kommunen. Visse kommuner har begrænsninger, hvis mængden er usædvanligt stor, særligt hvis det gælder farligt affald. I praksis kan der fx være begrænsninger, hvis du vil aflevere hele det asbestholdige eternittag på genbrugspladsen. Hvis du som privatperson påtænker at nedrive et helt hus og aflevere det på den kommunale genbrugsplads, kan det være en god ide at kontakte kommunen på forhånd og høre til reglerne i din kommune. Husk, at alt affald skal anmeldes til kommunen, også det som afleveres genbrugspladsen, hvis der tale om mere end 1 ton affald [jf. reglerne i affaldsbekendtgørelsen] 

  • Privatpersoner kan godt indgå en aftale med en professionel part fx en håndværker eller en transportør om at aflevere affaldet på genbrugspladsen. I flere kommuner vil det imidlertid kræve, at der udfyldes en kørselserklæring. Du bør kontakte kommunen for at høre, hvad der gælder i din kommune. Husk at sikre dig, fx via en kvittering fra håndværkeren eller transportøren, at affaldet er blevet afleveret på genbrugspladsen. 
  • Håndværkere og andre kan ligeledes benytte den kommunale genbrugsplads, når der er tale om mindre mængder af affald, typisk fra normale håndværksarbejder. Der er kun adgang på pladsen for mindre biler, personbiler, kassevogne og små ladbiler med en vægt under 3.500 kg. Betaling for at benytte genbrugspladsen sker normalt via køb af et årskort eller betaling pr. besøg.

Kommunerne tillader normalt, at affald der genereres i andre kommuner kan afleveres i den kommune, hvor den udførende finder det mest praktisk. Det er altid en god idé at kontakte kommunen hvis du er i tvivl.

Hvornår må man flytte affald fra en kommune til en anden?
Reglerne for, hvornår man må flytte erhvervsaffald mellem kommuner, er komplekse og rejser ofte en række spørgsmål, som kræver, at kommunen kontaktes for en konkret vurdering.

Som udgangspunkt gælder følgende:

Affald til deponering og forbrænding
Affald til deponering og forbrænding skal som udgangspunkt bortskaffes til de navngivne anlæg, som den kommune, hvori affaldet produceres, har benyttelsesaftale med. Baggrunden for dette er, at kommunerne i mange tilfælde er medejere af anlæggene, og at taksterne for modtagelse og behandling af affaldet afspejler de faktiske omkostninger forbundet med driften af anlæggene. Fri disponering af affald til deponering og forbrænding vil derfor kunne føre til en utilsigtet konkurrence mellem anlæggene. Der kan dog være undtagelser. Hvad der gælder i de respektive kommuner vil normalt fremgå af de kommunale erhvervsregulativer.

Materialer til direkte genbrug
Materialer til direkte genbrug kan som udgangspunkt transporteres frit mellem kommunerne.

Affald egnet til materialenyttiggørelse
Affald egnet til materialenyttiggørelse kan som udgangspunkt transporteres frit mellem kommunerne.

Typisk vil det også være muligt at flytte affald, som egnet til materialenyttiggørelse, men som ikke er kildesorteret og eventuelt er lettere forurenet, til en anden kommune. Dette forudsætter imidlertid en nærmere anvisning fra den kommune, hvor affaldet anmeldes. Der er således ikke tale om ”frit genanvendeligt affald”.

Blandet byggeaffald til sortering
Blandet byggeaffald til sortering kan i praksis være en fraktion, der opstår i forbindelse med nedrivning/renovering. Den affaldsproducerende virksomhed kan lade usorteret bygge- og anlægsaffald, som er egnet til materialenyttiggørelse, sortere på et sorteringsanlæg, der er registreret i Affaldsregistret, jf. ’Bekendtgørelse om affaldsregistret og om godkendelse som indsamlingsvirksomhed’, som indsamlingsvirksomhed med forbehandlingsanlæg. Anlægget kan godt være beliggende i en anden kommune. Den kommune, hvor affaldet anmeldes vil foretage en vurdering af, om der reelt er tale om affald egnet til materialenyttiggørelse.

Forudsætningen for klassificeringen er, at sammenblandingen af de forskellige fraktioner må ikke forringe materialenyttiggørelsen af hver enkelt materiale. Hvis det usorterede affald indeholder materialer, der ikke vurderes egnede til nyttiggørelse, vil anmeldekommunen foretage en konkret vurdering af, om der skal foretages en yderligere kildesortering lokalt, inden affaldet bortskaffes til et anlæg for at blive materialenyttigegjort.