Du er her: Forside / Nedrivning / Vejledninger om byggeaffald / Vejledningernes formål

Vejledningernes formål og baggrund

VHGB’s vejledninger er under udvikling og opdateres løbende med nye afsnit. Der er en vejledning til hver af disse fire målgrupper: bygherrer, rådgivere, entreprenører og kommuner.

En nedrivningsproces og håndtering af affaldet og ressourcerne heraf omfatter flere aktører som hver har sin rolle i forhold til ansvar og udførelse af opgaven. Det er afgørende for en korrekt håndtering af bygge- og anlægsaffaldet, at alle parterne kender deres roller. Derfor har VCØB udarbejdet vejledninger til de forskellige aktører.  

Målet med vejledningerne er at oplyse om gældende regler og god praksis på området fra de indledende overvejelser ved en nedrivning til håndtering af affaldet efter udførelsen. Vejledningerne skal være med til at sikre: 

  • At gældende regler for bygge- og anlægsaffaldet overholdes 
  • At miljø- og arbejdsmiljøbelastninger fra bygge- og anlægsaffaldet begrænses mest muligt 
  • At de ressourcer, som findes i bygge- og anlægsaffaldet, udnyttes mest optimalt 

Vejledningerne er udarbejdet i samarbejde med repræsentanter for de forskellige professionelle grupper, som vejledningerne retter sig mod. 

Vejledningerne er alene vejledende og vil aldrig stå over nationale og kommunale love, regler og afgørelser. Læs hele VCØB’s ansvarsfraskrivelse her. 

Terminologi
Begrebet ”byggesag/-opgave” anvendes for byggesager, nedrivningssager, anlægsprojekter og renoveringsopgaver som defineret i Byggelovens § 2. Kun hvor det giver særligt mening, angives en specifik projekttype.

Begrebet ”nedrivning” bruges for bygninger eller konstruktioner, som skal fjernes helt eller delvist, uanset om­fang/størrelse/mængde.