Du er her: Forside / Community / Medlemmer / Transition

Transition
Medlem

Transition

Transition rådgiver og faciliterer processer inden for cirkulær økonomi i byggeriet.

Transition er en rådgivningsvirksomhed, der siden 2014 har arbejdet med alle aspekter af den grønne omstilling. Herigennem er den cirkulære økonomi også blevet en del af kernen af Transitions arbejde med virksomheder, organisationer og offentlige institutioner indenfor alle brancher og fagområder. 

I praksis betyder det, at vi arbejder med alt fra strategisk rådgivning til beregning af klima- og miljøpåvirkninger indenfor byggeriet, eksempelvis gennem at kortlægge ressourceforbrug, udarbejde strategier, facilitere processer og etablere samarbejder. 

Derfor er vores kunder også meget forskellige og kan eksempelvis være en kommune, der ønsker at etablere lokale, industrielle symbiosesamarbejder, en bygherre, der ønsker at dokumentere den klima- og miljømæssige materialepåvirkning ifm. en renovering eller en organisation, der ønsker at udvikle en materialebank for at fremme genbrug af byggematerialer.   

Et konkret projekt for en kommune, er vores arbejde med at dokumentere klima- og miljøpåvirkning gennem en LCA for mulige materialer ifm. byggeriet af en ny daginstitution i Skanderborg Kommune. Transition udarbejdede herefter en oversigt over forskellige løsninger indenfor bygningsdele og materialer, der gjorde det muligt for kommunen at prioritere, så de kunne sikre et byggeri, der i højere grad både var økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtigt.  

Herudover har vi rådgivere, der er specialiseret indenfor inden for bæredygtighedscertificeringer, som DGNB, og livscyklusvurderinger, hvor de arbejder med at udarbejde produktspecifikke og branche EPD’er. 

Malene Køster Lasthein

Malene Køster Lasthein

Chef for Bæredygtighed og Strategi
Transition