Materialeatlas

Intet arbejdsmiljøproblem ifm. metaller i PVC, men derimod ved bortskaffelse (forbrænding) af PVC, da tungmetallerne ender i slaggen fra forbrænding. Blød PVC skal deponeres.

Råmaterialer i murværk indeholder sporeelementer og metaller. Selvom der er høj sandsynlighed for forekomsten af disse stoffer, vurderes det, at de ikke udgør en risiko for mennesker (dvs. arbejdsmiljø/indeklima) i forbindelse med genbrug/genanvendelse af murværk.

Intet arbejdsmiljøproblem ifm. metaller i PVC, men derimod ved bortskaffelse (forbrænding) af PVC, da tungmetallerne ender i slaggen fra forbrænding. Hård PVC kan genanvendes.

Selvom der ikke findes problemstoffer i mineraluld, kan støv fra mineraluld påvirke indeklima og arbejdsmiljø. Det kan både være relevant under arbejde med mineraluld, og når materialet er indbygget (fx hvis isoleringsmaterialet ikke er korrekt indbygget/beskyttet).

CFC og HCFC er omfattet af Montreal-protokollen. Ved skæring i eller brud på isoleringsmateriale (dette formodes at være et begrænset problem) med CFC/HCFC-indhold er der risiko for, at de bundne gasser frigives, og efterfølgende medvirker til at nedbryde ozonlaget.

CFC og HCFC er omfattet af Montreal-protokollen. Ved skæring i eller brud på isoleringsmateriale (dette formodes at være et begrænset problem) med CFC/HCFC-indhold er der risiko for, at de bundne gasser frigives, og efterfølgende medvirker til at nedbryde ozonlaget.

CFC og HCFC er omfattet af Montreal-protokollen. Ved skæring i eller brud på isoleringsmateriale (dette formodes at være et begrænset problem) med CFC/HCFC-indhold er der risiko for, at de bundne gasser frigives, og efterfølgende medvirker til at nedbryde ozonlaget.

Uddrag fra “Vejledende udtalelse fra Miljøstyrelsen vedr. håndtering af imprægneret træaffald”: “Brugt træ, der ikke er imprægneret med kreosot eller arsen, må genbruges, hvis produktet eller den proces, det skal igennem, ikke bringer menneskers sundhed i fare eller skader miljøet”. Miljøstyrelsen vurderer dog, at hovedparten af det imprægnerede træaffald ikke er egnet til materialenyttiggørelse (forberedelse til genbrug, genanvendelse eller anvendelse til anden endelige materialenyttiggørelse)– fx fordi det er meget vanskeligt at skelne malet træ fra imprægneret træ, eller én type imprægneret træ fra en anden.

Intet arbejdsmiljøproblem ifm. metaller i PVC, men derimod ved bortskaffelse (forbrænding) af PVC, da tungmetallerne ender i slaggen fra forbrænding. Hård PVC kan genanvendes.

Intet arbejdsmiljøproblem ifm. metaller i PVC, men derimod ved bortskaffelse (forbrænding) af PVC, da tungmetallerne ender i slaggen fra forbrænding. Hård PVC kan genanvendes.

Uddrag fra “Vejledende udtalelse fra Miljøstyrelsen vedr. håndtering af imprægneret træaffald”: “Brugt træ, der ikke er imprægneret med kreosot eller arsen, må genbruges, hvis produktet eller den proces, det skal igennem, ikke bringer menneskers sundhed i fare eller skader miljøet”. Miljøstyrelsen vurderer dog, at hovedparten af det imprægnerede træaffald ikke er egnet til materialenyttiggørelse (forberedelse til genbrug, genanvendelse eller anvendelse til anden endelige materialenyttiggørelse)– fx fordi det er meget vanskeligt at skelne malet træ fra imprægneret træ, eller én type imprægneret træ fra en anden.

Uddrag fra “Vejledende udtalelse fra Miljøstyrelsen vedr. håndtering af imprægneret træaffald”: “Brugt træ, der ikke er imprægneret med kreosot eller arsen, må genbruges, hvis produktet eller den proces, det skal igennem, ikke bringer menneskers sundhed i fare eller skader miljøet”. Miljøstyrelsen vurderer dog, at hovedparten af det imprægnerede træaffald ikke er egnet til materialenyttiggørelse (forberedelse til genbrug, genanvendelse eller anvendelse til anden endelige materialenyttiggørelse)– fx fordi det er meget vanskeligt at skelne malet træ fra imprægneret træ, eller én type imprægneret træ fra en anden.

Uddrag fra “Vejledende udtalelse fra Miljøstyrelsen vedr. håndtering af imprægneret træaffald”: “Brugt træ, der ikke er imprægneret med kreosot eller arsen, må genbruges, hvis produktet eller den proces, det skal igennem, ikke bringer menneskers sundhed i fare eller skader miljøet”. Miljøstyrelsen vurderer dog, at hovedparten af det imprægnerede træaffald ikke er egnet til materialenyttiggørelse (forberedelse til genbrug, genanvendelse eller anvendelse til anden endelige materialenyttiggørelse)– fx fordi det er meget vanskeligt at skelne malet træ fra imprægneret træ, eller én type imprægneret træ fra en anden.

Uddrag fra “Vejledende udtalelse fra Miljøstyrelsen vedr. håndtering af imprægneret træaffald”: “Brugt træ, der ikke er imprægneret med kreosot eller arsen, må genbruges, hvis produktet eller den proces, det skal igennem, ikke bringer menneskers sundhed i fare eller skader miljøet”. Miljøstyrelsen vurderer dog, at hovedparten af det imprægnerede træaffald ikke er egnet til materialenyttiggørelse (forberedelse til genbrug, genanvendelse eller anvendelse til anden endelige materialenyttiggørelse)– fx fordi det er meget vanskeligt at skelne malet træ fra imprægneret træ, eller én type imprægneret træ fra en anden.

Kun relevant for genanvendelse i nedknust form.

Kun relevant for genanvendelse i nedknust form.

Kun relevant for genanvendelse i nedknust form.

Bindemidler i beton (fx cement, kulflyveaske, microsilica, højovnslagge) indeholder sporeelementer og metaller. Selvom der er høj sandsynlighed for forekomsten af disse stoffer, vurderes det, at de ikke udgør en risiko for mennesker (dvs. arbejdsmiljø/indeklima) i forbindelse med genbrug/genanvendelse af beton. Der anvendes derudover forskellige typer tilsætningsstoffer i beton, fx fibre. Asbest har eksempelvis igennem tiden været anvendt som tilsætningsstof. Asbestholdig beton må ikke genbruges/genanvendes.

Bindemidler i beton (fx cement, kulflyveaske, microsilica, højovnslagge) indeholder sporeelementer og metaller. Selvom der er høj sandsynlighed for forekomsten af disse stoffer, vurderes det, at de ikke udgør en risiko for mennesker (dvs. arbejdsmiljø/indeklima) i forbindelse med genbrug/genanvendelse af beton. Der anvendes derudover forskellige typer tilsætningsstoffer i beton, fx fibre. Asbest har eksempelvis igennem tiden været anvendt som tilsætningsstof. Asbestholdig beton må ikke genbruges/genanvendes.

Bindemidler i beton (fx cement, kulflyveaske, microsilica, højovnslagge) indeholder sporeelementer og metaller. Selvom der er høj sandsynlighed for forekomsten af disse stoffer, vurderes det, at de ikke udgør en risiko for mennesker (dvs. arbejdsmiljø/indeklima) i forbindelse med genbrug/genanvendelse af beton. Der anvendes derudover forskellige typer tilsætningsstoffer i beton, fx fibre. Asbest har eksempelvis igennem tiden været anvendt som tilsætningsstof. Asbestholdig beton må ikke genbruges/genanvendes.

Råmaterialer i murværk indeholder sporeelementer og metaller. Selvom der er høj sandsynlighed for forekomsten af disse stoffer, vurderes det, at de ikke udgør en risiko for mennesker (dvs. arbejdsmiljø/indeklima) i forbindelse med genbrug/genanvendelse af murværk.

7) Genanvendelse i nedknust form Kun relevant for genanvendelse i nedknust form. 9) Bindemidler i beton Bindemidler i beton (fx cement, kulflyveaske, microsilica, højovnslagge) indeholder sporeelementer og metaller. Selvom der er høj sandsynlighed for forekomsten af disse stoffer, vurderes det, at de ikke udgør en risiko for mennesker (dvs. arbejdsmiljø/ indeklima) i forbindelse med genbrug/genanvendelse af beton. Der anvendes derudover forskellige typer tilsætningsstoffer i beton, fx fibre. Asbest har eksempelvis igennem tiden været anvendt som tilsætningsstof. Asbestholdig beton må ikke genbruges/genanvendes.

7) Genanvendelse i nedknust form Kun relevant for genanvendelse i nedknust form. 9) Bindemidler i beton Bindemidler i beton (fx cement, kulflyveaske, microsilica, højovnslagge) indeholder sporeelementer og metaller. Selvom der er høj sandsynlighed for forekomsten af disse stoffer, vurderes det, at de ikke udgør en risiko for mennesker (dvs. arbejdsmiljø/ indeklima) i forbindelse med genbrug/genanvendelse af beton. Der anvendes derudover forskellige typer tilsætningsstoffer i beton, fx fibre. Asbest har eksempelvis igennem tiden været anvendt som tilsætningsstof. Asbestholdig beton må ikke genbruges/genanvendes.

7) Genanvendelse i nedknust form Kun relevant for genanvendelse i nedknust form. 9) Bindemidler i beton Bindemidler i beton (fx cement, kulflyveaske, microsilica, højovnslagge) indeholder sporeelementer og metaller. Selvom der er høj sandsynlighed for forekomsten af disse stoffer, vurderes det, at de ikke udgør en risiko for mennesker (dvs. arbejdsmiljø/ indeklima) i forbindelse med genbrug/genanvendelse af beton. Der anvendes derudover forskellige typer tilsætningsstoffer i beton, fx fibre. Asbest har eksempelvis igennem tiden været anvendt som tilsætningsstof. Asbestholdig beton må ikke genbruges/genanvendes.

7) Genanvendelse i nedknust form Kun relevant for genanvendelse i nedknust form. 9) Bindemidler i beton Bindemidler i beton (fx cement, kulflyveaske, microsilica, højovnslagge) indeholder sporeelementer og metaller. Selvom der er høj sandsynlighed for forekomsten af disse stoffer, vurderes det, at de ikke udgør en risiko for mennesker (dvs. arbejdsmiljø/ indeklima) i forbindelse med genbrug/genanvendelse af beton. Der anvendes derudover forskellige typer tilsætningsstoffer i beton, fx fibre. Asbest har eksempelvis igennem tiden været anvendt som tilsætningsstof. Asbestholdig beton må ikke genbruges/genanvendes.

Selvom der ikke findes problemstoffer i mineraluld, kan støv fra mineraluld påvirke indeklima og arbejdsmiljø. Det kan både være relevant under arbejde med mineraluld, og når materialet er indbygget (fx hvis isoleringsmaterialet ikke er korrekt indbygget/beskyttet).

CFC og HCFC er omfattet af Montreal-protokollen. Ved skæring i eller brud på isoleringsmateriale (dette formodes at være et begrænset problem) med CFC/HCFC-indhold er der risiko for, at de bundne gasser frigives, og efterfølgende medvirker til at nedbryde ozonlaget.

CFC og HCFC er omfattet af Montreal-protokollen. Ved skæring i eller brud på isoleringsmateriale (dette formodes at være et begrænset problem) med CFC/HCFC-indhold er der risiko for, at de bundne gasser frigives, og efterfølgende medvirker til at nedbryde ozonlaget.

CFC og HCFC er omfattet af Montreal-protokollen. Ved skæring i eller brud på isoleringsmateriale (dette formodes at være et begrænset problem) med CFC/HCFC-indhold er der risiko for, at de bundne gasser frigives, og efterfølgende medvirker til at nedbryde ozonlaget.

Bindemidler i beton (fx cement, kulflyveaske, microsilica, højovnslagge) indeholder sporeelementer og metaller. Selvom der er høj sandsynlighed for forekomsten af disse stoffer, vurderes det, at de ikke udgør en risiko for mennesker (dvs. arbejdsmiljø/indeklima) i forbindelse med genbrug/genanvendelse af beton. Der anvendes derudover forskellige typer tilsætningsstoffer i beton, fx fibre. Asbest har eksempelvis igennem tiden været anvendt som tilsætningsstof. Asbestholdig beton må ikke genbruges/genanvendes.

Bindemidler i beton (fx cement, kulflyveaske, microsilica, højovnslagge) indeholder sporeelementer og metaller. Selvom der er høj sandsynlighed for forekomsten af disse stoffer, vurderes det, at de ikke udgør en risiko for mennesker (dvs. arbejdsmiljø/indeklima) i forbindelse med genbrug/genanvendelse af beton. Der anvendes derudover forskellige typer tilsætningsstoffer i beton, fx fibre. Asbest har eksempelvis igennem tiden været anvendt som tilsætningsstof. Asbestholdig beton må ikke genbruges/genanvendes.

Bindemidler i beton (fx cement, kulflyveaske, microsilica, højovnslagge) indeholder sporeelementer og metaller. Selvom der er høj sandsynlighed for forekomsten af disse stoffer, vurderes det, at de ikke udgør en risiko for mennesker (dvs. arbejdsmiljø/indeklima) i forbindelse med genbrug/genanvendelse af beton. Der anvendes derudover forskellige typer tilsætningsstoffer i beton, fx fibre. Asbest har eksempelvis igennem tiden været anvendt som tilsætningsstof. Asbestholdig beton må ikke genbruges/genanvendes.

7) Genanvendelse i nedknust form Kun relevant for genanvendelse i nedknust form. 9) Bindemidler i beton Bindemidler i beton (fx cement, kulflyveaske, microsilica, højovnslagge) indeholder sporeelementer og metaller. Selvom der er høj sandsynlighed for forekomsten af disse stoffer, vurderes det, at de ikke udgør en risiko for mennesker (dvs. arbejdsmiljø/ indeklima) i forbindelse med genbrug/genanvendelse af beton. Der anvendes derudover forskellige typer tilsætningsstoffer i beton, fx fibre. Asbest har eksempelvis igennem tiden været anvendt som tilsætningsstof. Asbestholdig beton må ikke genbruges/genanvendes.

7) Genanvendelse i nedknust form Kun relevant for genanvendelse i nedknust form. 9) Bindemidler i beton Bindemidler i beton (fx cement, kulflyveaske, microsilica, højovnslagge) indeholder sporeelementer og metaller. Selvom der er høj sandsynlighed for forekomsten af disse stoffer, vurderes det, at de ikke udgør en risiko for mennesker (dvs. arbejdsmiljø/ indeklima) i forbindelse med genbrug/genanvendelse af beton. Der anvendes derudover forskellige typer tilsætningsstoffer i beton, fx fibre. Asbest har eksempelvis igennem tiden været anvendt som tilsætningsstof. Asbestholdig beton må ikke genbruges/genanvendes.

7) Genanvendelse i nedknust form Kun relevant for genanvendelse i nedknust form. 9) Bindemidler i beton Bindemidler i beton (fx cement, kulflyveaske, microsilica, højovnslagge) indeholder sporeelementer og metaller. Selvom der er høj sandsynlighed for forekomsten af disse stoffer, vurderes det, at de ikke udgør en risiko for mennesker (dvs. arbejdsmiljø/ indeklima) i forbindelse med genbrug/genanvendelse af beton. Der anvendes derudover forskellige typer tilsætningsstoffer i beton, fx fibre. Asbest har eksempelvis igennem tiden været anvendt som tilsætningsstof. Asbestholdig beton må ikke genbruges/genanvendes.

Uddrag fra “Vejledende udtalelse fra Miljøstyrelsen vedr. håndtering af imprægneret træaffald”: “Brugt træ, der ikke er imprægneret med kreosot eller arsen, må genbruges, hvis produktet eller den proces, det skal igennem, ikke bringer menneskers sundhed i fare eller skader miljøet”. Miljøstyrelsen vurderer dog, at hovedparten af det imprægnerede træaffald ikke er egnet til materialenyttiggørelse (forberedelse til genbrug, genanvendelse eller anvendelse til anden endelige materialenyttiggørelse)– fx fordi det er meget vanskeligt at skelne malet træ fra imprægneret træ, eller én type imprægneret træ fra en anden.

Selvom der ikke findes problemstoffer i mineraluld, kan støv fra mineraluld påvirke indeklima og arbejdsmiljø. Det kan både være relevant under arbejde med mineraluld, og når materialet er indbygget (fx hvis isoleringsmaterialet ikke er korrekt indbygget/beskyttet).

CFC og HCFC er omfattet af Montreal-protokollen. Ved skæring i eller brud på isoleringsmateriale (dette formodes at være et begrænset problem) med CFC/HCFC-indhold er der risiko for, at de bundne gasser frigives, og efterfølgende medvirker til at nedbryde ozonlaget.

CFC og HCFC er omfattet af Montreal-protokollen. Ved skæring i eller brud på isoleringsmateriale (dette formodes at være et begrænset problem) med CFC/HCFC-indhold er der risiko for, at de bundne gasser frigives, og efterfølgende medvirker til at nedbryde ozonlaget.

CFC og HCFC er omfattet af Montreal-protokollen. Ved skæring i eller brud på isoleringsmateriale (dette formodes at være et begrænset problem) med CFC/HCFC-indhold er der risiko for, at de bundne gasser frigives, og efterfølgende medvirker til at nedbryde ozonlaget.